1.
Spanske og latinamerikanske mesterværker til klaveret
|
Manuel de
Falla |
|
Fire Spanske
Stykker (1908) |
Enrique Granados |
|
Klager eller
Skønheden og Nattergalen, fra ”Goyescas” (1913) |
Manuel de Falla |
|
Fantasía
Bética (1919) |
|
-pause- |
|
Heitor Villa-Lobos
|
|
Babyens familie,
hæfte 1 (”Prole do bebê 1”, 1918) |
Manuel M. Ponce
|
|
To Klaveretuder
(tilegnet Arthur Rubinstein, 1942) |
Alberto Ginastera
|
|
Sonate nr. 1
Op. 22 (1952) |
Værkerne
på dette program har som fællestræk den fantastiske
kombination af rytmer, intense harmoniske farver og lidenskab, som
karakteriserer spansk og latinamerikansk musik. Musikken er meget
afvekslende, spændende og engagerende.
Den
spanske komponist Manuel de Falla er præsenteret
med ”Fire Spanske Stykker”, som er stemningsfulde
”rejsebilleder” fra forskellige regioner i det daværende
Spanien. Disse fire fine stykker blev meget rost af Debussy og Ravel.
Desuden er der på programmet de Fallas største og mest
betydningsfulde soloklaverværk ”Fantasía
Bética”, som er en hyldest til flamencoen og den
andalusiske sjæl. Dette pragtfulde og storslåede værk
blev komponeret i 1919 efter bestilling af pianisten Arthur Rubinstein.
”Quejas
o La Maja y el Ruiseñor” (”Klager eller
Skønheden og Nattergalen”) er det fjerde stykke i den
spanske komponist Granados vigtigste klaverværk,
suiten ”Goyescas”, og en sand klaverperle af
smerte og resignation. ”Goyescas” blev senere omskrevet
til komponistens eneste opera af samme navn, med premiere i Metropolitan
i New York i 1916. Granados og hans hustru fik en tragisk død
på tilbagerejsen fra denne premiere, da deres skib blev torpederet
af tyskerne i den engelske kanal. Granados blev kaldt den spanske
Chopin på grund af hans korte liv og det høje raffinement
i hans klavermusik.
”Prole
do bêbe 1” af brasilianeren Heitor Villa-Lobos
er en mosaik af den brasilianske sjæl beskrevet med otte virtuose
og korte stykker, som repræsenterer dukker med kontrasterende
karakterer. Arthur Rubinstein uropførte suiten i Paris i
1919. Villa-Lobos var et utroligt musikalsk geni, der allerede som
teenager lærte sig selv at komponere og at spille både
klaver, guitar og cello. Inspirationen blev senere også hentet
fra den franske komponist Darius Milhaud, som boede i Brasilien
i den tid samt fra værker af Debussy og Stravinsky.
Ponce
blev i begyndelsen af 1900-tallet den vigtigste nationalromantiske
komponist fra Mexico. Men senere viser hans produktion også
indflydelse fra samtidig fransk musik og en modernitet hel i takt
med tiderne. Han studerede i 1925 i Paris hos Paul Dukas og havde
kontakt med mange franske komponister af den tid, bl.a. Poulenc
og Honegger. De to modernistiske ”To Klaveretuder”som
er på programmet er to raffinerede stykker fra denne periode,
og er tilegnet Arthur Rubinstein.
Programmet slutter
med den mægtige Sonate nr. 1 af Alberto Ginastera
fra Argentina. Denne sonate med sine fire satser er en syntese af
argentinsk gaucho musik og den indianske arv i Latinamerika, som
genskabes med vilde primitive rytmer og harmonier. Ginasteras sonate
viser indflydelse fra Bartók og Prokofiev. En anden indflydelse
er Aaron Copland, som Ginastera studerede hos i nogle år i
USA. Ginasteras produktion er stor, viser høj kvalitet og
solid komposition. I denne sonate er vi nu væk fra nationalromantikken.
Klaveret bruges på en direkte og nærmest slagtøjslignende
spillemåde, og dog er musikken altid tilpas velklingende.
|
2.
Edvard Grieg. 100 års jubilæum (1843-1907)
2007 er 100
året for Griegs død, hvilket jeg vil markere med et
program, der præsenterer nogle af hans fineste klaverværker,
som følger:
|
Fra
Holbergs Tid. Suite i gammel Stil, Op. 40 (1884) |
Ballade
i g-mol Op. 24 (1874) |
-pause- |
|
|
Lyriske
stykker Op. 65 (1896) |
Sonate
Op. 7 (1865)
|
Grieg
blev Norges største komponist og viede en stor del af sin produktion
til klaveret, hvor han skabte en magisk verden af klanglig raffinement,
solid teknik og velbearbejdede musikalske former.
Programmet begynder med den berømte Holberg
Suite Op. 40, et bestillingsværk i anledning af Ludvig
Holbergs 200 års fødselsdag. Værket blev oprindeligt
skrevet til klaver og uropført af komponisten selv, selvom
det mest er kendt i arrangementet til strygeorkester. I denne pragtfulde
suite forsøger Grieg at genskabe musikken fra 1700-talet
med en række barokke danse set igennem komponistens romantiske
sjæl. Værket er et af de mest vellykkede eksempler på
musikalsk pastiche.
Derefter har vi Griegs Ballade i g-mol Op. 24.
Balladen er hans største og vigtigste ensatsede klaverværk.
Den er skrevet i form af variationer over en norsk folkesang fra
Valdres. Sangens vemodige og repetitive karakter er vidunderligt
ledsaget af Griegs rige kromatik og de mange modale akkorder, som
hermed opstår. Disse romantiske variationer er meget forskellige
i karakter: sværmeriske, poetiske, folkemusikprægede,
sørgelige, o.s.v. Musikken udvikles til en hyldest til den
storslåede norske natur. Den sidste del af værket har
en rasende karakter og er stilistisk meget forud for sin tid. Værket
har en cyklisk form og afslutter igen med hovedtemaet.
I anden del af programmet kan man høre det
komplette sæt af Lyriske Stykker Op. 65. Grieg opnåede
verdensberømmelse med disse hæfter, der udkom regelmæssigt
i de sidste år af hans liv. Op. 65 er måske det mest
tilfredsstillende af disse hæfter at spille for en pianist.
Hæftet begynder med det storslåede stykke ”Fra
Ungdommens Dage” og afslutter med det velkendte stykke ”Bryllupsdag
på Troldhaugen”. Derimellem oplever man gennem de andre
stykker en musikalsk rejse af stærk kontrasterende stemninger.
Programmet får en passende afslutning med
Sonate Op. 7. Sonaten er et tidligt værk som blev
komponeret i Danmark – nærmere betegnet i Rungsted –
i 1865. Den tilhører sammen med Humoresker Op. 6 og Violinsonate
Op. 8 de værker fra dette år, som blev skrevet i en
inspirationsbølge, der betød et gennembrud for Grieg
som komponist. I disse værker viser Grieg for første
gang en markant og umiskendelig musikalsk personlighed. I sonaten
lykkedes det Grieg at frigøre sig fra sine danske modeller,
Gade og Hartmann, ved en gennemgående mere prægnant
melodik samt en rigere og mere egenartet harmonik. Griegs harmonik
viser her allerede nogle af dens karakteristiske træk, bl.a.
kromatiske akkordforbindelser og en blanding af tonalitet og modalitet.
De elementer, som er afledt af norsk folkemusik, er mindre åbenbare
her, selvom de viser sig i varierende grad i flere afsnit. I det
formmæssige, både i den store linje og på detaljeplanet,
viser Grieg utvivlsom talent og evne til at forene konstruktionen
af den klassiske sonatesatsform med den friere romantiske fantasi.
Desuden peger Griegs fine og velskrevne klaverstil mod hans mesterlige
klaverkoncert fra tre år senere, både i storhed og inderlighed.
Sonatens ungdommelige lidenskab, giver altid tilhøreren en
frisk musikalsk oplevelse.
|
3.
Per Nørgård og andre danske komponister
I
år er der 25 års jubilæum for musikforeningen
Ny Musik i Birkerød og samtidig den danske komponist Per
Nørgårds 75 års fødselsdag. I anledning
af disse to begivenheder er der planlagt en koncert den 30. september
2007 i Mantzius Salen i Birkerød, hvor jeg er blevet bedt
om at spille to af Nørgårds bedste klaverværker
og desuden uropføre et nyt stykke, som han vil komponere
i løbet af dette år. Jeg benytter anledningen til at
lave et program med betydelig, nyere dansk klavermusik, som jeg
kan tilbyde alle musikforeninger, især dem der beskæftiger
sig med ny musik. Programmet består af:
|
Tage Nielsen |
|
Tre karakterstykker
og en epilog (1974) |
Jørgen
Jersild |
|
Trois Pièces
en Concert (1945) |
|
-pause- |
|
Per Nørgård |
|
Uropførelse
(2007) |
Per Nørgård |
|
Turn (1973) |
Per Nørgård |
|
Akilles og Skildpadden
(1983) |
Tage
Nielsen er, trods en relativt lille musikalsk produktion,
en af de vigtige danske komponister af vor tid. ”Tre karakterstykker
og en Epilog” viser nogle af hans kompositions stilistiske
træk: det forfinede brug af små rytmiske motiver, den
smukke klangbehandling der benytter ekstreme registre i klaviaturet
og den kortfattede form.
|
Jørgen
Jersilds brillante ”Trois Pièces en Concert”
blev skrevet i de sidste dage af Anden Verdenskrig, som en øvelse
i at beholde glæden i vanskelige tider. Værket er en pastiche
med elementer af franske danse fra barokken og tidligere, hvilket
på en måde er en politisk erklæring mod den tyske
besættelse. Jersilds stil er elegant med masser af originalitet
og humor, men under overfladen lurer bomber og farer alle steder.
Det sidste stykke er en hvirvel af en dans og en pragtfuld afslutning
på suiten.
|
Per
Nørgård er måske den mest interessante
og betydelige af alle de nye danske komponister. Hans enorme produktion
omfatter alle genrer og besætninger. Blandt klaverværkerne
udmærker sig de to stykker, som er på programmet: ”Turn”
er et klangligt mirakel, der består af små motiver som
akkordbrydninger, der gentages, mens de gradvis ændres i betoning
af forskellige noder, rytme og anslag. De vibrerende strenge skaber
således en magisk atmosfære, der udvikles konstant helt
af sig selv. ”Akilles og Skildpadden” har sin
titel efter den græske filosof Zenos paradoks om, at Akilles
aldrig vil kunne indhente en skildpadde, hvis skildpadden blot får
et lille forspring. Med fjendsk rytmisk sværhedsgrad benytter
Nørgård to cykliske fremadskridende forløb af
forskellig varighed, hvor den ene konstant smutter fra den anden.
Elementerne giver indtrykket af et gradvist mere og mere hektisk og
”jazzet” væddeløb mellem hinanden, som bringer
os til en formidabel brat afslutning. Foruden disse to værker
kan vi alle glæde os til at høre Per Nørgårds
nye klaverværk, som får præmiere den 30. september
2007. Det bliver sandsynligvis muligt også at bestille dette
værk efter premieren. De andre værker på programmet
kan bestilles når som helst.
|
PRISER
Prisen for hver koncert
aftales individuelt med arrangøren og vil være afhængig
af programmets udformning og sværhedsgrad.
|